Baltic Pipe er en mulig ny gasrørledning, der vil forbinde Danmark og Polen med de norske gasfelter. Projektet tænkes udført som et samarbejde mellem Energinet og det polske gastransmissionsselskab Gaz-System S.A. og gasrørledningen vil formentlig bestå af bl.a. 800 til 950 km nye gasrør i Nordsøen, Danmark, Østersøen og Polen. Det forlyder, at ca. 1.100 landmænd og lodsejere vil blive berørt, og spørgsmålet er, om der kan ske ekspropriation i medfør af Grundlovens § 73, hvilket forudsætter, at etableringen tjener almenvellets interesser.
Det er åbenbart, at gasledningerne må give anledning til bekymring hos danske landmænd. Mange landmænd har dårlige erfaringer med følgeskader af drænskader fra tidligere lignende projekter. Det er desuden åbenbart, at et velfungerende dræn er afgørende for indtjeningen.
Er gasledningen i almenvellets interesse?
Om det er tilfældet, afgøres af politikerne (lovgivningsmagten), hvis skøn kun kan tilsidesættes af domstolene, hvor det er klart, at en ekspropriation ikke er udsprunget af almene hensyn.
Ifølge Energinets egne oplysninger vil gasledningen have gevinster for Danmark, idet den vil have betydning for landets forsyningssikkerhed, øget handel og stærkere konkurrence på gasmarkedet med mulige lavere priser for forbrugerne til følge. Derudover kan projektet bidrage til en reduceret CO2-udledning.
Projektet er opført på EU’s liste over projekter af særlig europæisk interesse (PCI-projekter), idet Baltic Pipe kan bidrage til udviklingen af det indre marked for gas og dermed styrke forsyningssikkerheden og give billigere og mere bæredygtig energi i EU.
Eftersom domstolene dermed har begrænset mulighed for at tilsidesætte lovgivningsmagtens skøn, bør man som borger fokusere på sine økonomiske rettigheder, idet ekspropriationen kun kan ske mod fuldstændig erstatning.
Du har krav på fuldstændig erstatning, såfremt du underlægges ekspropriation
Din ejendomsret krænkes, såfremt du ikke får fuldstændig erstatning.
Energinet har påbegyndt høringsfasen, og der er i starten af året afholdt en række informationsmøder. I indeværende år vil der desuden blive udarbejdet en miljøvurdering, der må antages også at have betydning for erstatningsfastsættelsen. Dernæst forventer Miljøstyrelsen og Energistyrelsen i starten af 2019 at fremsende miljøkonsekvensrapporten med samtidig udkast til tilladelse til brug for en ny høringsrunde, hvor Energinet vil invitere til nye informationsmøder.
Når ruten til gasledningerne er fastlagt, vil Ekspropriationskommissionen afholde besigtigelsesforretninger, hvilket for nuværende forventes at ske i sommeren 2019 til vinteren 2021. Efter besigtigelsesforretningerne vil selve ekspropriationsforretningen blive gennemført.
Det er vigtigt, at man som lodsejer har kendskab til, hvilke forhold der kan kræves erstattet. De mest gængse former for ekspropriationserstatning er arealerstatning – det vil sige en fastsat pris pr. m2 jord – og ulempeerstatning (f.eks. ved gennemskæring af en landbrugsejendom eller negativ indvirkning på indtjeningen). ”Forventningsværdi” kan principielt kræves erstattet.
Selv om der ikke afstås jord fra en ejendom, har man i nyere praksis anerkendt, at der skal ydes erstatning for ulemper i forbindelse med en ekspropriation ”efter lovgivningens almindelige grundsætninger”.
Derudover skal du som lodsejer være opmærksom på, at erstatning for ekspropriation ikke alene tilkommer ejeren, men også andre berettigede på den eksproprierede jord. Indehavere af brugs- og servitutrettigheder over ejendommen har et selvstændigt erstatningskrav, hvilket kan medføre, at de samlede erstatningsbeløb for ejendommen og de nævnte rettigheder kan overstige den erstatning, der skulle ydes for en fast ejendom uden disse rettigheder.
Ekspropriation kan enten ske i fri handel eller ved tvang. Det er min anbefaling, at man som lodsejer udviser rettidig omhu og indlader sig på en dialog med både Energinet og styrelserne med henblik på at få belyst og opnå enighed om et givent økonomisk tab som følge af ekspropriationen.