Erstatning efter epidemiloven? Det må mange virksomheder spørge sig selv om i kølvandet på Corona-virussens fremtog

Rådgivning Specialistviden

Med virkning fra den 12. marts 2020 ophævede folketinget den dagældende § 27 i epidemiloven, der gav borgere og virksomheder ret til erstatning fra det offentlige, hvis der måtte blive iværksat forebyggende foranstaltninger i medfør af epidemilovens kapitel 3 for at hindre udbredelse af smitsomme og andre overførbare sygdomme. § 27 har undertegnede bekendt ikke være anvendt i nyere tid, men det er hævet over enhver tvivl, at de seneste påbud som følge af COVID-19 er omfattet af kapital 3.

Begrundelsen for at ophæve § 27 fremgår direkte af lovforarbejderne, idet det under folketingets behandling blev anført, at ”hvis den gældende § 27 ikke ophæves, vil det betyde, at der i forbindelse med de forebyggende foranstaltninger, der iværksættes i medfør af lovens kapitel 3 for at hindre udbredelse af smitsomme og andre overførbare sygdomme, og som påfører nogen tab, vil skulle udbetales erstatning fra det offentlige herfor. Det bemærkes i den forbindelse, at de økonomiske konsekvenser ved ikke at ophæve den gældende § 27 i kombination med de foreslåede grundlæggende ændringer i den gældende epidemilov, der skal sikre myndighedernes handlemuligheder med henblik på bl.a. at forebygge og inddæmme smitsomme og andre overførbare sygdomme, ikke kendes.

Den oprindelig § 27 er blevet erstattet af en ny bestemmelse, der grundlæggende giver staten mulighed for selv at bestemme, hvilke borgere og virksomheder, der skal være berettiget til erstatning i den nuværende situation.

I skrivende stund er Finansministeriet og Erhvervsministeriet (d. 18. marts 2020 kl. 13) ved at fremlægge en plan for de små selvstændige virksomheder. Ifølge Finansministeriets hjemmeside betyder det følgende 2 nye tiltag:

Midlertidig kompensationsordning for selvstændige:

  • Små selvstændige, der oplever mere end 30 pct. nedgang i omsætningen pga. coronakrisen kan blive kompenseret.
  • Kompensationen fra staten er 75 pct. af omsætningstabet, dog maksimalt 23.000kr. pr. måned svarende til satserne i lønkompensationsordningen for funktionærer aftalt med arbejdsmarkedets parter i trepartsaftalen søndag.
  • Kompensationen kan udgøre op til 34.500 kr. pr. måned, hvis den selvstændige har en medarbejdende ægtefælle.
  • Den selvstændige eller lille erhvervsdrivende kan højest få kompensation i tre måneder fra den 9. marts og frem til den 9. juni.
  • Det er et krav, at virksomheden ikke har mere end 10 fuldtidsansatte.

Midlertidig kompensationsordning for faste udgifter:

  • Virksomheder på tværs af brancher skal kunne få kompensation
  • Kompensationen målrettes virksomheder med et stort fald i omsætningen herhjemme (mere end 40 pct.)3
  • Kompensationen målrettes faste udgifter og udgør mellem 25 og 80 pct.
  • Kompensation dækker op til tre måneder og udbetales hurtigst muligt
  • Hvis omsætning er faldet væsentligt mindre, skal kompensationen betales tilbage.

Kilde: Finansministeriet

Vurdering af adgangen til erstatning for små virksomheder

Det er min vurdering, at lovændringerne og det seneste udspil i dag reducerer beviskravene til fordel for de (små) virksomheder, der er omfattet af ovenstående økonomiske genopretningspakke.

Forudsætningen for at få erstatning efter den tidligere § 27 var således, at den pågældende kunne dokumentere et tab, og at dette tab var forårsaget af foranstaltningen. I forhold til bl.a. restaurations- og hotelbranchen, rejsebranchen etc. er der for så vidt ingen tvivl om, at de nuværende påbud har forårsaget tab, men på den anden side er der vel næppe heller nogen tvivl om, at der også før påbuddene allerede var indtrådt en markant forværring af omsætningen hos disse som følge af færre kunder, hvormed der var en bevismæssig udfordring forbundet med at opgøre et erstatningsberettiget økonomisk tab.

Med det nuværende udspil, der – i lighed med tidligere udspil under Corona-pandemien – må forventes vedtages i sin hovedform, vil der ikke umiddelbart stilles samme beviskrav til et økonomisk tab, idet det normale beviskrav til årsagssammenhæng mellem påbuddene og tabene ikke synes at gælde.

Dermed skal der alene føres bevis for, at det er ”Corona-krisen”, (1) som har påført den enkelte virksomhed et tab på omsætningen, (2) størrelsen på de faste udgifter, og (3) antallet af medarbejdere.

Sådan søges kompensation

Virksomhederne skal ansøge om kompensationen på Erhvervsstyrelsens virksomhedsportal virksomhedsguiden.dk.

Erhvervsstyrelsen vil herefter behandle ansøgningerne hurtigst muligt.

Denne artikel kan ikke erstatte konkret rådgivning. Har du spørgsmål til artiklen eller situationer, der kræver en konkret juridisk vurdering, kan jeg kontaktes på tlf. 4242 2600 eller [email protected].