Med ABR 18 er ansvarsområdet for bygherrerådgiver, herunder ingeniører og arkitekter, blevet udvidet, fordi man som rådgivende ingeniør nu kan gøres ansvarlig for juridiske mangler ved udbudsmaterialet, herunder udbudsbetingelser og entrepriseaftaler m.v.
Som ingeniør eller arkitekt kan du på forskellige måder afdække din risiko for at ifalde et ansvar for juridiske mangler, når du indgår kontrakter på baggrund af ABR18. I det følgende beskrives ansvarsudvidelsen med nogle afsluttende anbefalinger til, hvordan du som ingeniør kan afdække din risiko.
Kort om ABR18
ABR18 finder kun anvendelse, hvis det er aftalt. AB-udvalget har anbefalet, at ABR18 bliver anvendt i aftaler, der bliver indgået fra den 1. januar 2019. Derudover indeholder bygherrevejledningen fra 2019 en opfordring til statslige bygherrer og andre offentlige bygherrer om at anvende ABR18 som grundlag for indgåelse af rådgiveraftaler. Man ser da også i udbud fra de offentlige bygherrer, at de nu anvender ABR18, og ABR18 må efterhånden anses for en almindelig og intregeret del af mange rådgiveraftaler.
Bygherrerådgiverens ansvar for juridiske mangler
I almindelighed er man som ingeniør, arkitekt eller anden rådgiver pennefører på udbudsmaterialet til de entrepriser m.v., som bygherre skal indkøbe, herunder udbudsbetingelser og entreprisekontrakter, fællesbetingelser og særlige betingelser med evt. tilføjelser og/eller fravigelser af AB-reglerne.
I henhold til ABR 89 er det bygherrens ansvar at foretage en kontraktretlig gennemgang af udbudsmaterialet, herunder udbudsbetingelser og entreprisekontrakter m.v., som rådgiver har udarbejdet, jf. ABR 89, pkt. 1.2.1. Bestemmelsen fordeler ansvaret mellem bygherren og bygherrens rådgiver og tydeliggør, at bygherren som udgangspunkt bærer ansvaret for juridiske mangler. Det betyder, at rådgiver ikke i almindelighed kan gøres ansvarlig for juridiske mangler. Dette følger ligeledes af Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Landskab (2018) eller Ydelsesbeskrivelsen for Anlæg (2019), der forudsætter, at bygherren selv har ansvaret for kontraktretlig gennemgang af det af ingeniøren udarbejdede materiale – i hvert fald, når ydelsesbeskrivelsen ikke konkret er fraveget.
Med ABR18 er bestemmelsen i ABR89, pkt. 1.2.1. udgået. Bygherrerådgiverens ansvar for udarbejdelse af udbudsmateriale, herunder udbudsbetingelser, entrepriseaftaler m.v. skal derfor vurderes på baggrund af almindelige erstatningsretlige regler. Hvis der både er aftalt ABR18 – og Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Landskab (2018) eller Ydelsesbeskrivelsen for Anlæg (2019) ligeledes er gældende – vil det være afgørende for ansvaret, om vilkårene i Ydelsesbeskrivelsen har forrang fremfor ABR18 eller vice versa. Typisk vil Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Landskab (2018) eller Ydelsesbeskrivelsen for Anlæg (2019) havde forrang.
Som udgangspunkt er rådgivning om valg af udbudsform, evaluering af indkomne tilbud, udformning af entrepriseaftaler m.v. juridisk rådgivning. I erstatningsretlig sammenhæng bliver en rådgiver, der rådgiver om forhold, der falder udenfor den pågældendes almindelige fagområde, bedømt efter den ansvarsnorm, der gælder for det pågældende fagområde. Det betyder, at du som ingeniør eller arkitekt bliver bedømt i henhold til den ansvarsnorm, der gælder for personer, der normalt yder juridisk rådgivning, f.eks. advokater. Det følger bl.a. af en dom fra Højesteret fra 1991 (U 1991.903 H), hvor et fagforbund blev kendt ansvarlig for ydet rådgivning, ligesom Vestre Landsret i senere dom fra 1997 (FED 1997.820 V) ligeledes i ansvarsmæssig henseende anvendte professionens målestok, selvom ansvarsvolderen handlede uden for sit normale hverv. I sidstnævnte dom blev skaden forvoldt på en ejendom ved gravearbejde, som husejeren havde antaget en person til at udføre. Denne person havde ført sig frem som professionel på området, hvilket vedkommende ikke var, men uden at informere husejeren herom. Culpa-målestokken var derfor den omhu og faglig dygtighed, som man med rimelighed kunne forventes af en professionel inden for branchen.
Med ABR18 sammenholdt med retspraksis er der således indført en betydelig udvidelse af ansvaret forbundet med ingeniørens arbejde i relation til udbudsmateriale, herunder udbudsbetingelser, entreprisekontrakter m.v.
Det er derfor vigtigt at være opmærksom på den del ved indgåelse af rådgiverkontrakter, så det er muligt at tage højde for den økonomi, der er forbundet hermed, hvad enten du som ingeniør afdækker dit ansvar ved at have juridisk bistand in house som er dækket af rådgivers ansvarsforsikring, eller du indgår samarbejde med en ekstern juridisk rådgiver, der har egen ansvarsforsikring.
Relevante overvejelser som følge af ansvarsudvidelsen
I det omfang det er forudsat af bygherren, at bygherrens rådgiver har ansvaret for juridiske mangler, bør du afklare med sit ansvarsforsikringsselskab, om du er dækket i tilfælde af fejl og/eller mangler af juridisk karakter og i givet fald under hvilke betingelser.
Derudover bør du som ingeniør eller arkitekt overveje at fraskrive dig ansvaret for juridiske mangler – hvis og når det er muligt at have indflydelse på kontrakten på det punkt. Det kan f.eks. fremgå af selve rådgiverkontrakten med bygherren, eller det kan fremgå af dine almindelige forretningsbetingelser, at du ikke har ansvaret for juridiske mangler.
Denne artikel kan ikke erstatte konkret rådgivning. Har du spørgsmål til artiklen, herunder de nye bestemmelse i ABR18 og entrepriseretlige problemstillinger i almindelighed, kan Thomas Schioldan Sørensen kontaktes på tlf. 4242 2600 eller [email protected].